Sider

torsdag den 7. maj 2015

Test af MoveIT prototype V1 på Designmesse og Aarhus Privatskole


Test af prototype på Designmessen
Den 6/5 blev der afholdt designmesse i Nygaards kælder, hvor vi opstillede vores prototype. Der kom en masse forbi og prøvede MoveIT og vi fik forskellige inputs
  •         Vi fik råd til videreudvikling af prototypen (hack et keyboard, 3D-briller)
  •         Mange spurgte ind til 3D-teknologien
  •         Vi ændrede på interfacet, fordi folk troede at de kun fik én ud af fem stjerne (og havde klaret det dårligt) i stedet for at se det som at de havde fået én stjerne pr. løst opgave
  •         Vores største tekniske udfordring ved prototypen var trykknapperne ved brug – folk blev ved med at hoppe på dem og blive stående i stedet for at trampe på dem og fjerne sig

Generelt var folk positive over for vores design






Test af prototype Aarhus Privatskole
I dag har vi været ude og teste vores prototype på Aarhus Privatskole i 0.klasse. Vi fik klasselæreren til at udvælge to børn (en dreng og en pige), der kunne prøve MoveIT.

Respons
  •          Det var sjovt at kunne bevæge sig, især at hoppe (til forskel fra iPad’en, hvor man sidder ned)
  •          Det var fedt, at det var en computer og at man kan snakke til den (stemmestyret menu)
  •          Størrelsen på MoveIT
  •          De kunne hjælpe hinanden (et barn staver, det andet står og hjælper)
  •          Man kunne koble det med deres Fandango-bog
  •          Børnene gik i gang med at hoppe på pladen med det samme (nærmest før vi havde stillet det op)
  •          Skumbogstaverne var sjove at slå til
  •          Læreren nævnte, at det måske kunne være svært for børnene at forholde sig til 3D-elementet (hvis de ikke ved hvad det er), men hun synes tilgengæld at det var det, der gjorde at vores design adskiller sig fra hvad der findes
  •          At de to skærme (den på gulvet og den på væggen) taler sammen
  •          Samarbejde: efter begge børn havde stavet til ”kat” sagde den ene: ”Yay *navn* - nu har vi to stjerner sammen!”
  •          Da vi sagde tak for legen sagde vores bruger (dreng) ”nej, vi har jo stavet” – på trods af at han syntes, at det var sjovt (men stavning behøver jo ikke være det modsatte af leg)


Det lød til at vores design samler mange af elementerne, børnene synes er sjovt i undervisningen og det er blandt andet det, børnene synes er rigtig sjovt ved MoveIT.  Generelt var børnene og deres klasselærer meget positive over designet.

Opsummering

Det var meget givende at teste prototypen både på messen og på skolen, men det vi fik mest ud af var klart test af prototypen ved brugerne. Nogle af de voksne kunne godt være skeptiske over at stave noget så simpelt som ’kat’, mens børnene var meget begejstret. Generelt tog alle godt imod konceptet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar