Mange ting kan gå galt i en designproces og uforudsete hændelser kan opstå, men ellers er vores plan at vi vil følge følgende etnojam nogenlunde:
![]() |
| Procesbillede: Igang med at tegne streger og sammenhæng mellem de forskellige processer. |
![]() |
| Færdigt billede: Her er et overblik over vores etnojam og hvordan vores proces (forhåbentlig) kommer til at blive. |
Vi startede med at placere os, forskere, sammen med teori. Vores tanke bag det var at vi som forskere bliver nødt til at have en teoretisk bagage med, når vi vil ud og undersøge domænet.
Herefter har vi tegnet en pære, der lyser, fordi vi har brainstormet og fået en idé til hvad vi vil undersøge. Den livsforandring vi vil undersøge nærmere er: "At starte i skole".
Vi er pt. i gang med at få adgang til domænet - herunder både skole og børnehave.
Vi tænker at vores næste skridt er at bruge metoder, etnografi og dataindsamling, når vi har fået adgang til domænet. Dette vil føre til en analyse af domænet, hvorefter vi vi vil lave workshops/tests med brugerne og designmaterialer. Eksempelvis med prototyper. Vi har sat en <=> mellem teknologi og designmaterialer fordi det både indgår i vores workshop/test fase men også i vores færdige design.
Vores workshops/tests fører i sidste ende til et forhåbentlig færdig design, vi kan præsentere for vores brugere.
Det var en nyttig øvelse i forhold til at kortlægge vores fremtidige arbejdsproces og finde ud af hvad vores forventninger er til processen.
Øvelsestime 27. feb. 2015
Til øvelsestimen i dag fik vi til opgave at overveje vores etnografiske fremgangmåde.
Vi har tænkt på at foretage (deltagende) observationer og derefter udarbejde interviews. Vi forestiller os at disse interviews vil blive både struktureret og semistruktureret alt efter om det er børn, lærer eller forældre.
Til at undersøge domænet tænker vi på at gøre brug af eksperimenterende teknikker og metoder. Dette kunne eksempelvis være i form af workshops. Dette vil vi gøre for at inddrage brugerne af vores domæne.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar